Vi vokser fortsat og søger derfor 2 advokater eller 3. års fuldmægtige – eventuel gerne en erfaren advokat, der synes, at det er for tidligt at gå på pension

Vi søger 2 advokater eller erfarne fuldmægtige inden for erhvervsret og/eller insolvensret.

Stillingen inden for erhvervsret

Vi har brug for en profil, der kan varetage sager inden for en bredere vifte af erhvervsretlige områder, herunder retssager, entrepriseret, landbrugshandler og landbrugsret samt generel erhvervsret. Vi forventer, at du har teoretisk og praktisk erfaring inden for et af områderne men ikke nødvendigvis alle, idet der er også er mulighed for og sager til at blive ansat med speciale inden for et af de nævnte sagsområder. Du har forretningsmæssig forståelse og indsigt, så du kan rådgive og anbefale juridiske og forretningsmæssige holdbare løsninger ud fra kundernes behov og ønsker. Du har et højt fagligt niveau. Derudover er du vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, idet stillingen netop er præget af stor selvstændighed.

Stillingen vil også kunne søges af en erfaren advokat eventuel med egen forretning eller sagsportefølje, og stillingen vil kunne tilpasses dine behov og ønsker.

Stillingen inden for insolvensret

Vi har brug for en profil, der har lyst og evner til at blive beskæftiget med den praktiske sagsbehandling af konkursboer og eventuel rekonstruktioner fra opstart til slut, herunder førelse af omstødelsessager. Hvis det ønskes, er det selvsagt en mulighed, at du også kan arbejde med andre af kontorets arbejdsområder.

Det er et ubetinget krav, at du har både teoretisk og praktisk erfaring inden for insolvensret, og at du kan arbejde selvstændigt og systematisk samt tage ansvar for en effektiv behandling af sagerne. Hvis du ikke allerede er i stand til det, er det vort fælles mål, at du selvstændigt kan stå for styringen og den praktiske sagsbehandling af konkursboer fra opstart til slut. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til landbrugskonkurs, men dette er ikke noget krav.

Hvis du er fuldmægtig er det et ubetinget krav, at du har haft insolvensret som kursusfag på kandidatuddannelsen.

Gode udviklingsmuligheder

For stillingerne gælder, at der lægges vægt på gode kommunikations- og samarbejdsevner. Der er gode udviklingsmuligheder for dig såvel fagligt som personligt, idet du selv kan være med til at præge din hverdag. Du vil blive tilbudt efteruddannelse på de bedste kurser og på højeste niveau.

Vi tilbyder

Vi tilbyder spændende og attraktive stillinger med gode arbejdsvilkår i en afslappet, men også seriøs atmosfære og løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale, da vi gerne venter på den rette.

Om Advokatfirmaet Flemming Jensen

Advokatfirmaet Flemming Jensen er et erhvervsorienteret advokatfirma med kontor i Hernings finanscentrum. Firmaet beskæftiger pt. 14 jurister, 7 sekretærer og 2 administrative medarbejdere.

Advokatfirmaet Flemming Jensen blev af Børsen udnævnt til Gazellevirksomhed i 2014.

Du kan læse mere om Advokatfirmaet Flemming Jensen på vores hjemmeside www.fjlaw.dk.

Henvendelse vedrørende stillingerne kan ske til:

Advokatfirmaet Flemming Jensen

Dalgasgade 29 A, 3. sal

7400 Herning

Tlf. nr. 97 12 00 31

E-mail: fj@fjlaw.dk

Kontaktperson: Advokat Flemming Jensen

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Flemming Jensen på tlf. nr. 97 12 00 31 for en uformel drøftelse.

Ansøgningsfrist:   Mandag, den 11. marts 2019, men da vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt, vil samtaler og ansættelse ske løbende. Omvendt venter vi gerne på den rette.

Ansøgning bedes fremsendt til Advokatfirmaet Flemming Jensen, Dalgasgade 29 A, 3., 7400 Herning eller pr. e-mail: fj@fjlaw.dk.