Advokatfirmaet Flemming Jensen i Herning søger 2 studentermedhjælpere  

Er du ambitiøs og teoretisk velfunderet? Kunne du tænke dig at arbejde med juraen i praksis? Interesserer du dig for det erhvervsretlige? Vil du udvikle dig endnu mere? 

Så søg stillingen som studentermedhjælper hos Advokatfirmaet Flemming Jensen. Du vil få forskelligartede opgaver inden for særligt konkurs og inkasso men også opgaver inden for andre erhvervsretlige områder. 

Vi forventer

Vi forventer som udgangspunkt, at du har bestået din bacheloruddannelse i jura. 

Det er en forudsætning, at du har interesse for de erhvervsretlige og insolvensretlige områder. 

Du skal kunne starte hos os hurtigst muligt. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 2 dage om ugen. Arbejdstiden afpasses i forhold til undervisningen på universitetet. Du vil naturligvis have fri i dine eksamensperioder. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i en afslappet, men også seriøs atmosfære og med gode udviklingsmuligheder. Du vil få mulighed for at omsætte dine teoretiske egenskaber til praktisk juridisk sagsbehandling, og du vil indgå i behandlingen af kontorets sager på lige fod med de øvrige jurister, naturligvis under kyndig vejledning. For den rette vil der være mulighed for ansættelse som advokatfuldmægtig efter endt jurauddannelse. 

Om Advokatfirmaet Flemming Jensen

Firmaet beskæftiger pt. 12 jurister, 5 sekretærer og 2 administrative medarbejdere. 

Firmaet har adresse 100 meter fra togstationen i Hernings centrum. 

Du kan læse mere om Advokatfirmaet Flemming Jensen på vores hjemmeside www.fjlaw.dk

Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til:

Advokatfirmaet Flemming Jensen

Dalgasgade 29 A, 3. sal

7400 Herning

Advokat Randi Balleby

Tlf. nr. 61 24 51 24

E-mail: rb@fjlaw.dk 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Randi Balleby på tlf. nr. 61 24 51 24 for en uformel drøftelse. 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 17. november 2022, men samtaler og ansættelse vil ske løbende. 

Ansøgning bedes fremsendt til Advokatfirmaet Flemming Jensen, Dalgasgade 29 A, 3., 7400 Herning eller pr. e-mail til advokat Randi Balleby: rb@fjlaw.dk.