Advokatfirmaet Flemming Jensen i Herning søger advokat og 2. - 3. års advokatfuldmægtig primært indenfor konkursret og/eller rekonstruktion
Advokatfirmaet Flemming Jensen søger advokat og 2. - 3. års fuldmægtig på grund af travlhed.
Vi tilbyder stillingerne primært indenfor konkursret og rekonstruktion m.v., men der er også mulighed for, at du beskæftiger dig med andre arbejdsområder. Særligt for advokatfuldmægtig vil du blive beskæftiget med andre sagsområder således, at du får en bred uddannelse.
Kontoret har mange retssager ved såvel byretter og begge landsretter, hvorfor kontoret har mange egnede sager til retssagsprøve og mange egnede sager til opnåelse af møderet for Landsretten.
Vi tilbyder/forventer:
Vi forventer, at du har både teoretisk og praktisk erfaring med konkursret men ikke nødvendigvis med rekonstruktionsret.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og systematisk samt i teams. Hos os får du lov samtidig med, at du helt sikker vil udvikle dig fagligt på et højt specialiseret niveau.
Vi er en af de førende insolvensafdelinger i Danmark, og vi har ført mange principielle sager ved såvel Landsretterne som Højesteret om insolvensretlige spørgsmål.
For stillingerne gælder, at vi tilbyder en spændende og attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår i en afslappet, men også seriøs atmosfære. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet såvel fagligt som personligt, idet du selv kan være med til at præge din hverdag. Du er ambitiøs og har et højt fagligt niveau.
Vi tilbyder konkurrencemæssig løn, der alt efter dit ønske både kan være fast eller præstationsafhængig. Derudover tilbyder vi diverse medarbejdergoder.
Vi har et særdeles godt arbejdsmiljø med stort sammenhold i et miljø med såvel erfaring og unge mennesker, og hvor man altid kan få en second opinion hos en kollega.
Vi tilbyder og forventer, at du videreuddanner dig indenfor insolvensret og dine øvrige specialer både ved eksterne kurser og ved interne kurser, hvor vi hyrer de bedste undervisere til at komme hos os en hel dag med undervisning i på forhånd aftalte emner primært insolvensretlige emner.
Om Advokatfirmaet Flemming Jensen:
Advokatfirmaet Flemming Jensen beskæftiger pt. 18 medarbejdere.
Du kan læse mere om Advokatfirmaet Flemming Jensen på vores hjemmeside www.fjlaw.dk.
Henvendelse vedrørende stillingerne kan ske til:
Advokatfirmaet Flemming Jensen
Dalgasgade 29 A, 3. sal
7400 Herning
Tlf. nr. 97 12 00 31
E-mail: fj@fjlaw.dk
Kontaktperson: Advokat Flemming Jensen
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Flemming Jensen på tlf. nr. 22 69 42 63 for en uformel drøftelse.
Ansøgningsfrist: 15. marts 2026, men samtaler og ansættelse vil ske løbende. Vi venter dog gerne på den rette.
Ansøgning bedes fremsendt til Advokatfirmaet Flemming Jensen, Dalgasgade 29 A, 3., 7400 Herning eller pr. e-mail: fj@fjlaw.dk.